You are here: Home Artikler TN TN indlæg 05 - 2009

TN indlæg 05 - 2009

Email Udskriv PDF

Indlæg i Touring 5/2009 juni 2009.

 

CBRClub Danmark

HONDA CBR MOTORCYKLER

 

Formand: Mick Ravneberg

Tlf.: +45 26 67 16 44

Kontakt: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Web: www.cbrclub.dk

 

 

Så er sommeren kommet til Danmark – der bliver kørt skønne ture på vores cbr-cykler i det gode vejr; men der er også fuld gang i aktiviteterne på klubbens hjemmeside.

 

Klubben deltog i årets store julemærkehjemtur i lørdag den 9. maj. Denne traditionsrige aktivitet er nu også blevet en fast bestanddel på vores program. Ca. 5 – 6 medlemmer startede tidligt fra Karlslunde og der blev samlet yderligere medlemmer op på hhv. på Fyn og i Jylland – således at vi var ca. 10 - 12 medlemmer da vi nåede Kollund. Eftermiddagen blev tilbragt på Julemærkehjemmet med den skønne udsigt til Flensborg Fjord med kaffedrikning, pølsespisning og hyggeligt samvær.

 

Lørdag den 30. maj havde Mick og Jeanett inviteret til ”Tur på plutten” (Sydhavsøtur/hyggeweekend). Rigtig mange medlemmer havde fundet den smukke vej til Sydhavsøerne - endda helt fra Sønderjylland. Turen gik omkring bl.a. Nysted ’Maribosøerne’ og Åleholm Slot. Der blev senere gjort holdt ved Guldborgsund, hvor klubben var vært ved en velfortjent is. Dagen blev afsluttet med hyggeligt samvær og smørrebrød og senere grillhygge hos Mick og Jeanett.

 

Lørdag den 13. juni deltog klubben i det store arrangement MC Gigant Dagen på Jyllandsringen. Til dette arrangement var der yderligere taget initiativ fra klubben side - om allerede fra fredag den 12. juni at mødes til hyggelig weekend på Touring Campen.

 

Klubben deltager som sædvanligt også i Skagenstræffet som finder sted i perioden fra 16. – 19. juli.

 

Årets fødselsdagtræf er i støbeskeen og afholdes i weekenden 4. til 6. september 2009. Arrangementet vil blive annonceret på klubben hjemmeside så hurtigt som muligt. Gå ikke glib af dette tilbagevendende arrangement – hér har du rig lejlighed til at møde alle medlemmerne i festlig og fornøjeligt samvær. Husk at melde dig til - således at du sikre din plads og bliver en del at vores fællesskab.

 

Vi håber fortsat, at flere slutter sig til vores fællesskab og medvirker til at skabe liv og sammenhold i vores klub og til vores arrangementer. På snarlig gensyn på www.cbrclub.dk.

 

 

 

Lars Ole

 

 

Login på CBR club